Hulmursisolering

Boligejere, der får hulmurisoleret deres bolig, kan spare 5.000 – 6.000 kr. årligt på varmeregningen.

Derfor skal du have lavet en hulmursisolering

I gamle dage var der i de fleste boliger en massiv mur, så kulden kom direkte ind i boligen.

Senere begyndte man at bygge mure med hulrum, hvor der blot var luft imellem. Luften i sig selv virkede isolerende, og kulden havde på den måde meget sværere ved at komme helt ind i boligen, end i en massiv mur.

Dette hulrum, hvori der kun er luft, kan fyldes op med isoleringsmateriale. Hvis man fylder den tomme hulmur op med isolering, er effekten helt enorm.

En hulmursisolering er den form for efterisolering af din bolig, som giver dig mulighed for at opnå den største varmebesparelse. Årsagen hertil er, at hulmuren, som før var tom, fyldes op med isoleringsmateriale. Dette vil øjeblikkeligt give en isolerende effekt og en besparelse på varmeregningen.

Fordele ved hulmursisolering

Spar mange penge

Hulmursisolering kan spare dig for rigtig mange penge på varmeregningen da boligen bliver billigere at opvarme.

Bedre energimærkning

Din bolig får en bedre energimærkning og stiger dermed i værdi.

Forbedret indeklima

Du får forbedret indeklima og komfort samt undgår kulde og træk. Isolering af hulmuren nedsætter desuden risikoen for fugtskader og skimmelsvamp.

Bedste kvalitet, billigste pris

Vi er din rådgiver og isolatør. Vi bruger kun de bedste materialer og giver dig den billigste pris – og vi giver altid prismatch på hulmursisoleringer.

Miljøvenligt

Du bruger mindre energi på at varme huset op og bidrager dermed til mindre CO2 udledning til gavn for miljøet.

Få håndværkerfradrag

Du kan få håndværkerfradrag for arbejdslønnen ved hulmursisolering.

Bedre temperatur, mindre støj

Boligen bliver lettere at opvarme og holder bedre på indendørstemperaturen. Desuden kan hulmursisolering nedsætte udefrakommende støj med op til 35%

Betaler sig hurtigt hjem

Hulmursisolering betaler sig forholdsvist hurtigt hjem, naturligvis alt afhængigt af din varmekildes effektivitet – uanset hvad vil dit varmeforbrug formindskes.

FAQ

Hvad er en hulmursisolering?

Varme bevæger sig dårligt gennem stillestående luft. Denne egenskab har man udnyttet til at isolere huse i årene fra 1910 til 1973, hvor murestenshuse er bygget med dobbeltmure, som danner et tomt hulrum inde i husets mure. Problemet med den tomme hulmur er, at luften inde i hulrummet ikke står stille, hvilket medfører, at den i praksis ikke har den ønskede isolerende effekt. I 1973 ramte oliekrisen Danmark, og prisen på varme steg markant. Siden da begyndte man at fylde isoleringsmateriale i hulmuren i mange nybyggede huse for på den måde at spare på varmeregningen. Derfor er der gode chancer for, at dit hus har en tom hulmur, hvis det er bygget før 1973 og ikke er blevet efterisoleret siden da. Men er dit hus bygget efter år 1973, er der dog ingen garanti for, at det er isoleret, da man forsatte med at bygge tomme hulmure langt op igennem 1980’erne.


Har dit hus tomme hulmure, er der en stor besparelse at hente på varmeregningen ved at få fyldt den med isolering.

Hvordan finder jeg ud af hvad der er i min hulmur?

Den eneste måde, hvorpå du kan finde ud af, hvad der er inde i din hulmur, er ved at bore nogle huller i muren (i fugerne mellem murestenene) og kigge ind i muren. Hvis du ikke selv har mulighed for at gør det, kommer vi gerne ud og undersøger muren for dig.

I den forbindelse giver vi dig et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at få optimeret isoleringen i din mur, eller at udskifte den eksisterende isolering med et nyt og bedre isolerende materiale.

Hvad er papirisolering og er det godt til hulmursisolering?

Papirisolering er fremstillet af genbrugsaviser, som er kværnet til små fine fibre. Cellulose er det primære byggemateriale i planter, og er det materiale, der anvendes til at fremstille papir. Derfor omtales papirisolering også som cellulosefibre. Papirisolering er under fremstillingen blevet blandet med borsalte, hvilket medfører, at den ikke kan brænde.

Papirisolering forhandles også under navnet papiruld, men er grundlæggende det samme produkt. Papirisolering kommer som fint granuleret materiale, og det er derfor nemt og hurtigt at blæse ind i en hulmur. De små fibre i materialet gør at isoleringen fordeler sig ud i alle kroge af hulmuren, og sikrer på denne måde en tæt og god isolering. Derudover har papirisolering den egenskab, at det lydisolerer rigtig godt, og de brandhæmmende salte gør, at skadedyr ikke kan bosætte sig i det.

Kan jeg være hjemme, mens der hulmursisoleres?

Ja, du kan sagtens være hjemme og bruge boligen som du plejer, når arbejdet udføres. Vi udfører alt arbejdet fra ydersiden af huset.

Hvordan efterisoleres en hulmur?

Som det kan ses af ovenstående figurer, er der mange forskellige eksempler på, hvordan det kan se ud inde i en hulmur. Men da vi ikke kan se ind i muren, er vi nødt til at gå systematisk til værks, når vi isolerer. En hulmursisoleringen foregår derfor ved, at der med lige stor afstand bores huller overalt i muren. Efterfølgende bliver papirisoleringen blæst ind i muren gennem disse huller. Ved på denne måde at gå systematisk til værks på hele muren, sikrer vi, at isoleringsmaterialet fordeles jævnt inde i muren. Vi slutter naturligvis af med at lukke alle hullerne igen.

Hvor langt tid tager det at isolere en hulmur?

Alt afhængigt af, hvor stor en bolig, der skal hulmursisoleres, tager det gerne fra en halv dag til en hel dag.